Ja, man tror det er løgn, men denne marmelade skal bages 😉

Ingredienser: 

  • 1,3 kg blommer, udstenet vægt
  • 450 g sukker
  • 2-3 tomme vanillestænger (som skal med i glasset når marmeladen er færdig))
  • Krydderier efter smag fx.:

ca. 6. store tsk lakridspulver

1 knivspids (kinesisk) chilli

Arbejdsgang:

Skyl blommerne og skær dem i kvarte, fjern evt. dårligdomme undervejs.

Bland sukker med krydderierne og vend blommerne her i.

Smid blandingen i et stort fad, der må gerne være en stor overflade, da blommerne indeholder masser af saft, der skal fordampe for at du ender med en cremet marmelade.

Sæt fadet i en forvarmet ovn på 175 grader, varmluft

Marmeladen er færdig når det meste væske er forsvundet, blommerne kogt godt ud og væske plus sukker er begyndt at karamellisere og blive lidt sejt i det.

Lad marmeladen køle og hæld den på et skoldet glas.

Skulle du komme til at give din marmelade for meget, så fortvivl ikke: Smid marmeladen i en gryde med lidt vand, varm op og rør det godt igennem, så massen bliver ensartet. Lav en prøve undervejs, hvor du tager en lille dråbe marmelade fra gryden og drypper på en tallerken og lader den køle. Når du er tilfreds med denne konsistens, tages gryden af blusset og marmeladen kan hældes på glas igen.

 

Inspiration: http://ganeoggaffel.dk/2013/08/hjemmebagt-blommemarmelade/