Ingredienser:
- 1 bundt asparges
- 100 gr sukkerærter
- 100 gr svampe
- 100 gr blomkål
- 100 gr brocoli
- 100 gr minimajs
- 2 gulerødder
- Lidt olie
- 2 dl hønsebouillon
- 4 spsk østerssauce
- Salt og peber
Arbejdsgang:
Det ville nok være en tilsnigelse at påstå, at denne ret er den originale Pad Pak Ruam Mit – meeen, den er så tilpas tæt på, at vi ikke har noget problem med, at genbruge navnet ;-))
Hvis der findes en hurtig, let og lækker grøntsagsret, ja så er det denne …….
- Snit asparges i 2cm stykker, snit svampene i små stykker, bryd blomkålen og brocolien i små buketter, skær minimajsen i 1 cm lange stykker og sluttelig, del gulerødderne i 3 stykker, flæk dem og skær dem op i tynde skiver.
- Kom lidt olie i wokken og varm det op til det ryger, vip alle grøntsagerne i og rør godt rundt.
- Tilsæt hønsebouillon og østerssauce.
- Giv retten godt med varme og vær vaks med grydeskeen – efter meget kort tid, er retten klar til servering og grøntsagerne er stadig knasende og sprøde.
Man kan med fordel servere ris til denne ret.
