Ingredienser:
50 gr gær
6 dl vand
4 tsk salt
2 sp. olie
1 kg mel
100 gr 5-kornsblanding (mit kreative indspark for, at få lidt fylde)
Arbejdsgang:
Disse boller er geniale, hvis du heller vil have en frokostbolle med på job, i stedet for den traditionelle madpakke – denne opskrift giver dig 12 stk af slagsen.
- Man opløser gæren i håndvarmt vand og tilsætter olie og salt.
- Mel og 5-kornblanding blandes og hældes langsomt i gær-vandet mens der æltes med en håndmixer.
- Når dejen er godt æltet/mixet igennem, stilles denne til hævning under et klæde i 45 minutter – det er det mest trælse ved denne opskrift, ventetiden, omvendt så kræver ventetid ikke meget af en ;-)))
- Ælt dejen igemmen og del denne i 12 lige store stykker, som du former til boller og placere på en bageplade – når de ligger på bagepladen, skal de presses flade og smides til hævning under klæde igen, denne gang i 30 minutter.
- Tilbage henstår nu blot, at vippe bollerne ind i en forvarmet ovn ved 200 og lade dem stå der i 25-30 minutter.
Skal det være helt rigtigt, så skal disse boller faktisk steges på en pande, så hvis de skal være mere autentiske, så skal du droppe 5-kornene og stege dem efter du har presset dem flade.
